HVAD ER MC´S FIGHT NIGHT ?


 
Vi har taget alt det underholdende fra boksesportens største events og blandet med gode gammeldags rapbattles, som tilsammen danner fundamentet af Danmarks fedeste event MC’s Fight Night. Publikums stemning er det sidste vigtige element. En stemning som ikke kan fornemmes når den beskrives eller filmes - den skal simpelthen opleves live.
 
Endnu en udsolgt KB Hallen i 2009, fyldt med et feststemt publikum.

MC’s Fight Night er en rap battle-konkurrence, som foregår i en boksering. To rappere dyster mod hinanden på ord. Ved freestyle rap battle forstås improviseret rap. Rapperen finder altså på sin rap i nuet og bruger improviseret lyrik til verbalt at knockoute sin modstander.
Vi har i MC’s Fight Night valgt at tage det bedste fra boksesporten og blande det med improviseret lyrik, som man kender fra hip hoppens freestyle battles. Derved opnås en underholdningsplatform, hvor de dygtigste rappere i Danmark kan duellere foran et feststemt publikum, som er med til at skabe den helt originale og unikke MC’s Fight Night-stemning. Showet styres med hård hånd af kamplederen, som er bakket op af hårde hip hop battle beats, der leveres af MC's Fight Nights DJ .

Tidligere MC's Fight Night finaler:

2000: Amager Bio
2001: Amager Bio
2002: Cirkusbygningen
2003: Cirkusbygningen
2004: Cirkusbygningen
2005: K.B. Hallen
2006: K.B. Hallen
2007: K.B. Hallen
2008: K.B. Hallen
2009: K.B. Hallen
2010: K.B. Hallen
2011: TAP 1
2012: (NO CONTEST)
2013: TIVOLI - Plænen
2014: DR Koncerthuset
2015: DR Koncerthuset



MC's Fight Night datoer 2015:


Kvalifikations finalen - Pumpehuset - København - Lørdag d. 5 september 2015.
---------------------------------------------------------------------------------------------
Finalen - København, Koncerthuset i DR Byen - Lørdag d. 10. oktober 2015.